Nybolig

Konkurrencebetingelser

Konkurrencen

Hammerslagskonkurrencen afholdes af den lokale Nybolig-forretning i forbindelse med et butiksevent. Konkurrencens boliger er alle solgt, og deltagelse sker ved at gætte, hvad hver bolig blev solgt for (hammerslaget). Vinderen er den deltager, hvis gæt samlet set (summen af afvigelserne på alle boligerne) ligger tættest på de faktiske salgspriser. Ved pointlighed vinder den tidligst afgivne deltagelse.

Der kan deltages én gang pr. person. Deltagelse er gratis og kræver ikke køb. Ansatte i den arrangerende forretning kan ikke deltage. Præmien er et gavekort på 1.000 kr. til Nors (norscph.dk) og kan ikke ombyttes til kontanter.

Vinderen får direkte besked pr. telefon eller email og offentliggøres ikke uden forudgående aftale.

Persondata

Den arrangerende Nybolig-forretning er dataansvarlig. Vi gemmer dit navn, telefonnummer, din email og dine prisgæt med det formål at afvikle konkurrencen og kontakte vinderen.

Har du sagt ja tak til en snak med Nykredit eller en salgsvurdering, bruger vi dine kontaktoplysninger til at følge op på netop det — og ikke til andet. Begge dele er frivillige og har ingen betydning for dine chancer i konkurrencen.

Alle deltagerdata slettes senest 30 dage efter konkurrencens afslutning. Du kan til enhver tid få indsigt i eller bede om sletning af dine oplysninger ved at kontakte forretningen.

Tilbage til konkurrencen